Sidder lige og tjekker lidt vejrudsigt, da jeg meget gerne vil videre med mit kommende nye bed. Som i kan se har jeg først sprøjte græsset ned og jeg er pt. ved at grave af til bedet, herefter skal jeg have tilført noget mere jord og overvejer lige nu, at blande lidt møg i inden jeg planter.

IMG_5055 IMG_5057

Bedet kommer til at bestå af flere forskellige stauder, prydgræsser og roser. Hovedparten skal jeg ud og købe, dertil supplere jeg op med andre stauder fra haven, som jeg deler her i efteråret.

Bedet er ca. 25 m2 og er den første del af i alt 3 bede, som kommer til, at hænge sammen og bliver kun brudt af en lille gangsti som skal føre ind til en terrasse i midten og med tiden er det også mening at der kommer et smalt bassin der skal løbe langs indersiden af bedet.

IMG_5394

Bedet kommer blandt andet til at indeholde, smukke stauder i nuancerne, hvid, pink, rosa, purpur, så bliver et bed der ligger sig i den romantiske stil. Planen er også at jeg skal bruge disse stauder som jeg indkøbte på min tur til Staudefeen i slutningen af august måned. Der står lige nu en fin kejserbusk med lyserøde blomster i bedet, den regner jeg med bliver stående i bedet.

Trifolium 'Peachy Pink'  Agastache 'Summer Love'

IMG_4780

Fra venstre er det Trifolium rubens ‘Peachy Pink’, Agastache ‘Summer Love’ og Veronicastrum virginicum ‘Pink Glow’, sidst nævnte deler jeg fra min egen have.

Men der bliver også plads til solhat, alunrod og kugletidsel. Dertil kommer der nok flere i nu…

Ideen med beplantning til dette bed, er at der skal være fokus på diversiteten i haven, jeg vil gerne skabe mere liv til haven i form af sommerfugle, bier og andre insekter.