Så er jeg tilbage på pletten, efter en dejlig påskeferie, som selvfølgelig har budt på afslapning, besøg af have i det østjyske og selvfølgelig er der kommet nye projekter til haven herhjemme i det vestjyske…

I løbet af min ferie besøgte jeg sammen med min familie Økologiens Have i Odder, en rigtig fin have, som jeg bestemt glæder mig til at besøge igen når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.  Da vi jo stadigvæk er lidt tidlig på sæson, var der ikke så meget af havens planter som var kommet i gang. Men der var dog denne gruppe af vibeæg, som stod og strålede!

Den økologiske have er en rigtig fin have, som indbyder til at dyrke økologisk og med det mener jeg ikke kun at man skal lade sprøjtemidlerne stå, men også at det er en have, hvor økologiske cirkel er udført til fulde. Haven er gennem tænkt lige fra at genbruge grene til et smukt naturlig kvasthegn, dertil kommer også at meget af beplantning i haven er udvalgt for at kunne tiltrække insekter til bl.a. bestøvning og henover sæsonen hjælper insekterne også til med at fjerne de skadedyr vi ikke er så glade for i haven. Der er også arbejdet meget på at beholde havens små og større hjælper i haven. Dette ser man i form af redekasser til fugle og flotte spændende insekthoteller til de mindre hjælper i haven.

Insekthotel i Økologiens have, Odder       Insekthotel i Økologiens Have, Odder 1

I haven er der også mulighed for at tage sine børn med. Haven rummer mange dyr som geder, får, kaniner, høns osv. Dertil kommer en mindre legeplads. Der sælges også frø, planter og andre artikler til haven og så er der også mulighed for at nyde en dejlig kop kaffe og lækker kage/lagkage! Så jeg skulle mene der er lidt for alle…

Økologiens have, Odder 2 Økologiens Have, Odder 3

Her er det mine egne dejlige banditter…