I september måned er haven efter min mening så dejlig på flere måder. Der falder en ro i haven, lyset bliver på en eller anden måde mere blødt og varmt. En meget tilfredsstillende tid i haven med plads til eftertænksomhed.

Haven i det Vestjyske er i live og det er jeg også… meget vigtig at slå fast! Jeg har bare på utrolig mange måder haft meget at se til og derfor var det en nødvendighed for mig at skære ned og det blev derfor bloggen her der måtte undvære mig for en stund.

Men jeg er klar igen! Måske nogle i mellemtiden har fulgt eller følger mig på Instagram? Der har jeg nemlig været mere aktiv sæsonen igennem. Det er til tider noget mindre krævende med “bare” et billede og måske et par få ord. Men bloggen kan bare noget andet for mig og dette tror jeg også gør sig gældende for mine læser.

Haven har ikke ligget på den lade side, ligesom mig har den rykket sig igen i form af nye planter. Alt fra stauder til buske og træer er kommet til i haven og så er sensommer/efteråret kun lige begyndt så tænk, hvad det ikke kan nå at blive til… Man ved det aldrig, men jeg er fuld af ideer og tiden/energien er med mig…

Lige nu ser det blandet sådan her ud i haven

   

 

Græsser gør det bare godt i haven lige nu de spiller godt sammen med mange af de sensommer blomster jeg har i haven lige nu, som solhat og dahliaerne. De Egebladet hortensia viser også så småt, hvorfor de er en gave til haven i blandet efteråret. Så smukke blade og farver! Det fyldte solhat er en af de nye damer i haven, ‘Cherry Fluff’ hedder hun og er da også meget smuk. Så er kunsten bare at holde liv i hende.

Mit gule bed i haven ligger også virkeligt lunt i svinget, det stråler stadigvæk af lys og sommer. Det er et af de bede der først på sæsonen fik et ekstra lag af jord forbedrende jord. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg har “foderet” mine bede på denne måde. Det har særdels været meget frodigt i denne sæson.