Pæoner i den vestjyske have.

Denne sommer har jeg besluttet mig for, at jeg må have flere pæoner i min have. Det er en utroligt nem og stabil plante, som retter sig ind og bliver kun bedre år for år og så kræver den ikke meget. Og planter man flere forskellige sorter kan man have blomstring fra maj til juli måned.

Min have rummer pt. ikke det store udvalg af pæoner, men et par stykker har fundet vej til min have…

'Honey Gold' 1 'Honey Gold' 2

Paeonia lactiflora ‘Honey Gold’ – Silkepæon.

 

'Immaculée' 1  IMG_4492

Paeonia lactiflora ‘Immaculée’ – Silkepæon.

Når jeg siger at de er nemme at have med, at gøre er der dog lige et par vigtig huske regler til denne plante…

Hvad enten man køber den som knold eller op pottet, skal man være opmærksom på plante dybden. Hvis den købes som knold må rodens overside være max omkring 3 – 5 cm. under jorden overflade. Købes den i potte, er det lidt nemmere, man planter den i samme højde som den står i potten eller lidt over. Hvis man planter dem for dybt, vil planten ikke gå ud, men blomstring vil udeblive og hvis den på et eller andet tidspunkt vil begynde at blomstre, vil det tage flere år, inden den kommer i gang.

Det skal så siges, hvis man planter træpæoner, kan man godt plante dem, med pode stedet 10 – 15 cm. under jordoverfladen.

Det er en nøjsom plante, som ikke behøver den store pleje, når den er færdig med, at blomstre kan man give dem en omgang kalk, samt lidt gødning (11-5-18), men brug ikke en stærk kvælstofrig gødning eks. hønsemøg eller anden husdyrsgødning. Planter man som mig pæoner på en sandet jord kan man vælge at komme lidt ler granulat i plantehullet, så det bliver det lidt nemmere at holde på vandet omkring planten. Der tales dog ofte om at pæoner ikke er specielt glad for sur jord, men jeg vil sige mine klar sig godt på trods af min sandejord og dermed også sur jord. Så er du glad for pæoner, så prøv det an. Dog vil det ikke fungere, hvis det er på en placering med stående vand. Da knolden vil rådne.

Jeg synes bestemt også det er vigtigt, at huske på at flere blomster som nu pæonen, har flere skønne sider, når den er afblomstret kommer de smukke og meget karakteristiske frøstande til syne.

Frøstand fra pæon (1) Frøstand fra pæon (2)