Selvom du ikke nåede at få dine dahlia knolde op inden sidste weekend, hvor frosten kom, betyder det ikke at løbet er kørt… De kan fint tåle engang frost… Jeg nåede ikke selv, at få alle mine knolde op, men de sidste har jeg gravet op nu her og de er lige så fint, som de andre der kom op inden frosten kom.

Overvintring

Min fremgangs måde til overvintring af mine knolde, kan følges her…

  1. Selvom de på billedet herunder stadigvæk er skønheder i haven er de stadigvæk i forfald og frosten lurer lige om hjørnet for alvor, så skal de nydes til næste år, skal de op inden “Jack Frost” tager over…

IMG_2228  IMG_2230

2. Jeg klipper dem i første omgang dem ned, så der stadigvæk er  ca. 20 cm stilk tilbage, da de er nemmere at håndter på denne måde.

IMG_2233

3.  Opgravning af knolde, pas på du ikke graver for tæt på basis og skader dem. Husk på de har vokset en del i den indeværende sæson.

IMG_2236  IMG_2234

4. Jeg skyller det meste af jorden af på knoldene, til dels for at undgå råd, men er ikke hysterisk omkring det, da lidt jord omkring knolde også kan forhindre knolde i at udtørrer… jep, lidt komplet kan denne proces godt være og det er nok også her mange ikke er helt enig i, hvad man gør. Men metoden har virket for mig, så ingen grund til at opfinde en “ny” dybtallerken.

Her klipper jeg også en del af stilken af så der nu kun er omkring 3 cm. tilbage, så de i forår ikke bryder for langt oppe på stilken. Da jeg gerne vil have en tæt plante, som ikke bliver ranglet at se på.

IMG_2237

5. Så er man næsten i hus, dog en vigtig ting mangler stadigvæk.. HUSK NAVN ELLER FARVE… – For mig der gerne vil vide, hvilke sorter jeg har i min have er denne arbejdsgang meget vigtig og har man glemt navnet eller er det en man har arvet, kan man bare nøjes man at label den med en farvekode.

Pt. ligger de lige på aviser og bliver tørrer, men kommer over i plastik kasser med huller så der er ventilation henover vinteren. Jeg opbevarer mine mørkt ved ca. 5 grader.

IMG_2242  IMG_2240

Jeg har dog nogle år ikke fået alle mine dahlia gravet op og jeg må sige ved milde vintre kan de godt overleve hos mig ude i jorden, det er faktisk sket to år i streg, men da jeg har en del i haven i år, har jeg valgt et mere sikkert kort.