Vil du have mere viden omkring træer til haven? Så får du chancen lige nu. Jeg vil henover vinteren vælge et træ ud, som du får større indsigt i.  Det kan være alt fra mindre kendte træer til mere traditionelle træer til haven. Så kig med og lad dig inspirere… Kender du eksempelvis den hvidbroget kastanie? 

 

Hvidbroget ægte kastanie træ

Da vi skulle have en ny trampolin gravet ned i haven, blev der også lige “pludselig” plads til 2 nye bede og der skulle naturligvis også plantes træ. Og da jeg godt lide at rykke min egen viden, sørger jeg altid efter flere muligheder. Og jeg kan kun sige det var uhyggeligt svært at vælge! 

Men jeg vælger ikke bare et “bare” for at plante et træ. Det skal give mig et eller andet igen og det kan være virkelig mange ting, det kan eksempelvis være frugter, karakteristiske blad eller stamme. Måske tiltrækker træet en andet dyreliv til haven end andre træer. 

Jeg havde flere træer inde i billedet og dette træ var faktisk ikke et jeg kendte en masse til inden min jagt gik i gang. Men jeg var solgt da jeg så det. Helt vildt smukke og karakteristiske blade for ikke at tale om den mørke stamme.

Så selvfølgelig måtte jeg have ikke bare 1, men hele 2  styk ægte kastanie træer. 

Kolde Facts

Træet bliver ca. 6 meter højt. HUSK når man taler om højde og brede, kan oftest beskære træerne, så de passer til omgivelserne. Så fortvivl ikke i første omgang.  Det er et løvfaldene træ, hvilket vil sige at det taber bladene i efteråret eller hen på vinteren. Mine står stadigvæk med en del blade på.

Træet blomstre i marts/april måned med hvide blomster, der senere på året kan udvikle sig til stikkende frugter, hvori den spiselige kastanie gemmer sig. Dette kan vel og mærket kun lade sig give ved bestøvning af et andet kastanie træ med spiselig kastanie.  Så jeg må hellere få fundet plads til en mere…

Den er fuldhårdfør herhjemme og vokser i alm. jord, så det er bare med at gribe spaden og komme i gang!

   

Drømmer videre

Selvom jeg synes vi har været særdels aktive med plantning af træer i år. Drømmer jeg nu stadigvæk videre om flere træer i haven. 

På min lille ønskeseddel står der stadigvæk også nogle paradisæble træer, som jo også står smukt med dekorative mindre æbler i denne tid. 

Har også længe haft et godt øje til en etage kornel, så det er nok ikke de sidste træer jeg har plantet. Men der er mange flere træer, som jeg gerne vil have plads til så “Keep on dreaming”