Så er jeg kommet et godt stykke videre med det nye bed. Jeg fik “by hand” gravet mit bed af. Herefter har jeg efter flere diskussioner med mig selv, beslutte at bruge jord fra min egen kompost, til at fylde på bedet igen og da vores havetraktor et kort øjeblik er til reparation, måtte jeg i gang med den gode gamle trillebøre. Så jeg både fået lavet noget i haven og trænet min krop samtidig, ikke dårligt…

IMG_5466  IMG_5460

Efter at bedet er så godt som klar gjort, har jeg brugt sand til at dele bedet ind med, så jeg nogenlunde har noget at plante efter. Det er en nem måde, at få sig et lille overblik over bedet.

IMG_5470  IMG_5505

Bedet kommer til, at rumme hovedsageligt stauder, men også prydgræsser, roser og en enkelt busk er planlagt til bedet.

Planteliste til bedet:

Stauder

  • Agastache ‘Summer Love’
  • Kleopatrasnål
  • Solhat  ‘Magnus’
  • Solhat ‘Meringue’
  • Solhat ?  – regner med at finde en spændende sort på en af de kommende forårsmesser…
  • Heuchera ‘Obsidan’
  • Trifolium ‘Peachy’
  • Sankthansurt ‘Jose Aubergine’ – som skulle være en af de bedste rødbladet sankthansurter.
  • Veronicastrum virginicum ‘Pink Glow’ – en som jeg har delt fra min egen have.

Hvis der er mere plads finder jeg nogle pæoner, rødbladet kvan eller knoldet løvehale og planter, som jeg også har en speciel forkærlighed til i mit gartner hjerte. Det bliver kort sagt  ikke noget problem, at finde planter!

Prydgræsser

  • Lampepudsergræs ‘Hameln’

Busk/Hæk

  • Kejserbusk
  • Taks hæk

Roser

  • Rosa ‘Chloe’
  • Rosa ‘Munstead Wood’

Jeg venter lige pt. på roser fra England. Jeg har bestilt en 15 stykker, som skulle komme her i november måned, så jeg venter spændt!

IMG_5557

Da bedet jo er første del af et større bed, kommer der også en takshæk ind i bedet. Det giver måske ikke så meget mening, nu hvor det kun er den første del der bliver lavet, men når jeg kommer videre i bedet skulle det meget gerne give mening. (skitse til bedet, kan se på det første billede).

Beplantningen er jeg så småt begyndt på, så jeg glæder mig meget til den kommende sæson. Det er altid spændende at se om ens ideer lever op til de ideer man havde i hovedet.