Hvidløg

Jeg ELSKER hvidløg lige så meget som tomater… Så selvfølgelig skal også have hvidløg i haven. Elsker du også hvidløg ligesom mig kan du stadigvæk godt nå at sætte dem.  Har du ikke tidligere sat hvidløg i haven, kan du få en guide her til at komme i gang.

Hvilke hvidløg skal du bruge?

Jeg har valgt i år at sætte flere forskellige slags, jeg har her i Danmark købt efterårssorten ‘Thermidrome’ og sorten ‘Dukat’, men har også valgt at købe en del i England. Du spørger måske dig selv om der er nødvendigt og nej det er det ikke, men jeg kan ikke lade være… Jeg vil gerne afprøve flere forskellige sorter og derfor henter jeg også nogle hjem fra England.

Jeg har ikke nogen erfaring med at bruge de hvidløg man køber i supermarkederne. Oftest kender man ikke sorterne tænker jeg og de kan være dyrket andre steder i verden, hvor der ikke er det samme klima, som vi dyrker i herhjemme. Derfor tænker jeg det er bedre at gå med de sætteløg man kan købe i bl.a. planteskolerne, for at opnå større succes.

Hvornår sætter man dem?

Fra starten af september begynder der er at komme sætteløg til salg i planteskolerne, samt gårdbutikker rundt omkring. Du kan i princippet sætte løgene/feddene i både krukker og altankasser, hvis pladsen er knap. Men de kan selvfølgelig også dyrkes på mere traditionelvis i haven.

Da jeg har pladsen, samt nok dyrker flere slags end gennemsnittet, bliver mine dyrket i vores nye køkkenhave.

Hvordan sætter du dem?

1 . Jorden, hvor feddene skal sættes i skal være gennemarbejdet, dette vil sige porøs og fri for ukrudt. De sættes fra september til oktober måned, men jeg må sige at jeg indimellem ikke har nået det i den periode og har sat løg i november også uden problemer. Hvis naturligvis vejret tillader det.

2. Hvidløget deles i fed og plantes med den spidseende opad. De sætte i ca. 8 cm. dybde.

3. Sættes feddene i krukker eller altankasser, sættes de med den størst mulig afstand. I foråret – maj måned, fjerner man de ca. hver anden af feddene eller dem som ser svagest ud.  De løg der tages op, kan spidserne spises, som forårsløg. Sættes de i jorden på friland, sættes de med 10 – 12 cm. afstand og med 50 cm. i mellem rækkerne.

4 . Hvidløgene skal holdes fri for ukrudt henover sæsonen.

Høstning af hvidløgene

1. Hen i juni måned, vil der virkelig komme gang i hvidløgene og i løbet af juli vil løgene være høstningsklar. Det kan bl.a. ses ved at toppene begynder at blive gule og de oftest begynder at vælte i rækkerne.

2. Når de tages op fjernes så meget jord, som muligt fra løgene, herefter er det vigtigt at de tørres et ventileret sted i ca. 4 uger.  Herefter opbevares de tørt og er klar til brug senere hen på sæsonen også.

3 hurtige der beskriver hver sort

Thermidrôme – Krydret smag, hvid med violet kind, særdeles hårdfør.

Therador – Mild/fyldig smag, robust løg, hvid med lilla kind.

Germidour – Krydret/fyldig smag, violet løg. Til tidlig høst.

Messidrôme – Kraftig/rund smag, hvidt løg, giver store fed.

Vigor – Kraftig smag, hvidt løg. Til sen høst.

Dukat – Hvidt løg, som skulle være Hed i smagen, særdeles hårdfør.