Mange vil nok sige at det er meget besværligt med have og der er alt for meget arbejde ved det… Men det handler om flere ting, for at få en have der er nem og køre klar hele sæsonen.

Som vejret er lige nu, er det perfekt at få startet op i haven, der er flere ting man kan gå i gang med, så man ikke kommer bagud når foråret og varmen for alvor slår til.

Ideer til opgaver, kunne være…

– Ordne bedene i haven for ukrudt

– Få klippet stauder og roser ned

– Har du planter du ikke fik delt eller flyttet i efter året, kan det nås i nu… Men det er ved at være sidste udkald.

– Fik man ikke sat det længe ønskede træ eller hæk i efteråret, kan det klares nu… Men huske at vande godt i foråret og sommeren igennem, for at få succes med projektet

– Er man så heldig, at være ejer af et drivhus, kan dette klargøres med vand og børste

– Slå græsset og giv det en omgang gødning og evt. kalk ved siden af

– Forspiring af diverse frø, dette kunne være frø til køkkenhaven såsom tomater, chilier, peberfrugt og majs. Det kan også være forskellige blomster til sommerens krukker.

For at få en lækker frodig have, man kan nyde hele sommeren, handler det om ikke at komme bagud fra starten af og sørge for at havens bede er “fyldt op”, dette vil sige at der i bedene ikke er for meget bar jord der skal luges hele sommeren igennem. Og jo mere man er over ukrudtet i starten, jo nemmere bliver den henover sæsonen, da ukrudtet ikke for tid til at etablerer sig.