Efter nogle hektiske dage med jule forberedelser, blev vi klar til juleaften! – og hvilken aften, familiehygge, god mad og selvfølgelig gode julegaver! Og om kort tid er det nytårsaften og et nyt have år står for døren.

Dette år der nu svinder hen, har været et stort år i haven i det vestjyske, der er kommet mange nye planter til i haven, som jeg glæder mig til at dele med jer i det nye år. Haven i det nye år kommer også til at gennemgå nogle både mindre og større forandringer. Der er flere på tegnebrættet lige nu og pt. er jeg i fuld gang med at planlægge næste år. Det nye år kommer til at byde på meget spændende, lige fra nye planter, bede, større elementer i haven til nye haver, der skal besøges samt plantemesser mv. Jeg tager naturligvis gerne jer med på min rejse, hvor alle der følger med, løbende vil blive opdateret med de erfaringer, inspiration mv. rejsen byder på…

Lige nu er jeg jo på barsel med vores lille Albert, som allerede er 6 måneder. Så i det nye år kommer der også en tid, hvor jeg igen skal genoptage mit elskede gartnerarbejde og jeg glæder mig helt vildt til igen at være på pletten, der hvor tingene sker.

Så jeg glæder mig meget til at se jer på bloggen i det nye have år, så nu er der vist kun en ting at sige GODT NYT have ÅR!