Da der i formiddags var lidt ophold i regnvejret, var jeg på en lille tur i haven for at få et overblik på, hvad jeg gerne vil have styr på inden frosten begynder at bide.

Der gik ikke længe før jeg spottede en plante, der ikke var der sidste gang jeg var forbi. I mit relative store bed med de efterårsklædte surbær, står der nu ikke bare en men hele to imponerende nye planter.

Marietidsel 4  Marietidsel 2

Efter et nærmer kig, kan jeg se at det er to fine eksemplar af Marietidslen jeg har fået foræret af formentlig fuglene, som har afleveret dem i en lille “klat” efter et besøg i haven.

Det er faktisk ikke så dårlig en plante for mig lige nu, da jeg jo over sommeren har arbejdet med at skab mere liv i haven og denne nye plante er sommerfuglene og bier rigtig glad for, da den er meget nektarrig. Så jeg håber den når at springe ud, med sin fine violette/lilla blomst, så jeg evt. kan nå at tage frø fra den og tiltrække flere sommerfugle til næste sommer, som jeg jo allerede er godt i gang med at planlægge nu. Det er da også lige vær et tage et billede af disse imponerende blade med de smukke hvide bladnerver.

Marietidsel 3  Marietidsel 6

 

Plante portræt af Marietidsel.

 

Dansknavn: Marietidsel

Latinsknavn: Silybum marianum

Beskrivelse:

Marietidsel har til en start friske grønne blade, som senere bliver mere mørke grønne med hvide bladnerver og med en tornet bladrand. Den er enlig ikke en staude, men da den selvsår sig selv kan man jo godt have den flere år i sin have, lidt lige som kæmpe Verbena. Den bliver ca. omkring 70-150 cm høj og jeg tror også man skal regne med mindst 50-70 cm i bredden. Bladene, der omgi­ver kurvblomsterne, løber ud i en lang udstående torn. Blomsterne er violette til lilla. Marietidslen er også en gammel lægeurt, hvor man bruger rødderne, blade og frøene som råmateriale i farmakologien blandt andet mod lever, milt, lunge og nyresygdomme.

Planten trives bedst i en næringsrig, ret kraftig jord med en placering i sol/halvskygge. Så det er lidt spændende om jeg kan få det til at fungere nu, hvor den er landet hos mig med let sandet jord og derfor hellere ikke altid den mest næringsrig jord. Men jeg tager udfordringen op!

Formeringen af denne tidsel kan gøres ved at så frøene i april-maj måned planterne, hvor de vil blomstre fra juli til september. Sås frøet om efter­året, vil blomstringen begynde en ca. må­ned tidligere.

Planten er ikke hjemmehørende Danmark, men kommer fra Middel­havslandene og i Nærøsten. Det menes at det var munkene i middelalderen der tog marietidsel med her til landet.