Lige nu, hvor julen har lagt sig og vi er hoppet ind i 2016 begynder det hurtigt at krible og krable i alle have fingre, det gør i hvert fald allerede hos mig… Men med udsigt til frost og nu også snestorm, er der god tid til lidt mere eftertanke…

Hos mig starter jeg altid med at få mig et lille overblik over, hvordan den forgående sæson er gået, succes – fiasko eller skal man bare gøre noget på en anden måde for at opnå succes med ens projekt?

Og heldigvis er der noget hvert år der er en succes, lige som i år, hvor jeg rigtig kom til at holde af valmuer, ærteblomster og kornblomster… og de var alle vellykket, så de er helt sikkert også at finde i haven til den kommende sæson og det er i forstærket antal af nye sorter.. ÅÅÅ glæder mig allerede helt vildt!

For første gang i laaaang tid, kom mine tomater på friland, helt skævt fra start og det ligner mig ikke! Jeg havde ellers redt op til en vilde sæson, men den gik i vasken og sådan er det at have med levende planter at gøre… Men jeg er klar til den nye sæson igen og håber på det går…

Ligeledes havde jeg også lidt problemer med mine forspiret blomster af ‘Spanskflag’, de kom fint og så tror jeg de fik en snert af frost og gik i stå og døde simpelthen hen for mig… Men jeg tror nu jeg prøver igen, i hvert fald hvis jeg har flere frø tilbage fra sidste sæson. Man skal ikke lade sig slå ud – op på hesten igen, det er kun planter…

Jeg køber efter hånden frø ind mange steder fra, både fra ind og udland… Men jeg er blevet specielt interesseret i at få nogle frø fra gamle sorter der på nuværende tidspunkt kan være svært at skaffe… men hvis man lige som mig er glad for de gamle frø sorter, vil jeg anbefale at ligge vejen forbi Frøsamlerne, som netop arbejder for at bevare de gamle sorter. Det er specielt i min køkken have jeg bruger de gamle sorter også, dette vil sige ‘falder’ jeg over nogle fine blomster af gamle sorter kommer de også på bane i haven. Og jeg har lidt og få overblik over…

IMG_2414

Der er også et nyt begreb, som er kommet til og det er Frø Popup, som arbejder for at bevare og fremme Danmarks truede spiselige mangfoldighed, sorter af grøntsager som er vores alles plantearv. Til gavn for miljø og de kommende generationers fødevaremæssige muligheder er foreningerne stærkt fokuseret på at indsamle, dyrke og dele frø og planter, som ellers vil gå tabt. Projektet er båret frem af Landsforeningen Praktisk Økologi og Foreningen Frøsamlerne. Sammen vil foreningerne. Her vil det være muligt at bytte frø, høre foredrag og måske vil der være praktiske workshops hvor man kan lade sig inspirere til at dyrke gamle glemte køkkenhaveurter og opdage nye spiselige afgrøder.

Frø Popup kommer til Herning den 12.03.16, k. 10-15 på Herning Bibliotek eller læs mere her, Frø Popup i Herning