Lige en kop varm kaffe og så på pletten igen. Lige nu sidder jeg og ligger sidste hånd på mine forberedelser til de planlagte messer og besøg her i januar måned. Jeg tager i slutning af denne måned til Tyskland, til en store international Plantemesse i Essen (IPM). Da denne messe er en ret stor messe, tænker jeg det er godt at være lidt forberedt på, hvad det er jeg vil se dernede og hvad der er sekundær…
Jeg lover jeg nok skal ligge billeder op løbende, så i kan følge med… Der skal helt sikkert nok være en del plantenyheder og så er der jo nok også altid et par planter man simpelthen ikke kender. Jeg håber jeg på vejen til Essen kan nå, at komme forbi Garten von Ehren (Hamburg), som er en luksus planteskole, men det er ikke lige så meget derfor jeg gerne vil besøge den. Jeg har tidligere besøgt planteskolen og fundet den meget inspirerende. Jeg synes man generelt altid for noget med sig hjem om det så er planteskoler, parker eller åbne private haver man besøger.
Når jeg er hjemvendt fra Tyskland, skal jeg en tur forbi Herning til Formlands spring messe (forårs messe), som ikke dissideret er en plante/have messe, men der kommer også et par stykker som jeg meget gerne vil besøge, som har en række fede udstillinger med lækre potter, lanterner, kasser og fine dingenoter til haven.
Læg en kommentar