Lige nu begynder haven i det vestjyske, at klæde sig i fine flammende efterårs farver. Det er en rigtig god ide, at man husker at tænke de forskellig årstider ind i en haven når man har den på tegnebrættet.
Jeg vil i dette indlæg, lave et lille plante portræt af de planter der drager lange blikke efter sig lige nu i haven…
Planteportræt
Dansknavn: Surbær
Latinsknavn: Aronia melanocarpa
Beskrivelse:
Surbær er en smuk busk, som har mange positive sider, som til tider er oversete. Den står med bronzefarvet skud i foråret og omkring maj måned blomstre den med hvide blomster, for senere at danne de smukke bær der fra juni og hen ad til september måned kun bliver mørkere og mørkere og ender med at være sorte.
Busken bruges ofte i buskadser, læhegn, men som det ses på billedet forneden kan den også meget nemt bruges som bunddække under et større træ. På billedet ses den sammen med et Egetræ. Busken bliver i Danmark omkring 1 – 2 meter, alt afhæng af, hvor udsat den står og hvor god jorden er. Men det er absolut en busk, der ikke kræver meget og er meget fleksibel. Den er fuld hårdføre og tåler meget vind, kan godt tåle en del skygge men dens høstfarver kommer dog bedst til udtryk ved placering i fuld sol.
I tidernes morgen brugte man bærrenes saft til, at farve tøj med. De kan også bruges til saft evt. sammen med nogle gode æbler. Men man skal være hurtige da fuglene også er meget glade for bærrene.
Året rundt med aronia, fra tidlig forår til de flammende efterårsfarver.
Første billede er fra det tidlige forår og næste billede er de modne bær. Nedenunder ses de smukke høst farver.
Dansknavn: Staudesolsikke
Latinsknavn: Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’
Beskrivelse:
En staude der også har vundet indpas i min efterårshave, er staudesolsikken. Den står med friske limegule blomster, der lyser utroligt meget op i en tid, hvor sol begynder at svinde ind. Den er meget flittig til at blomstre og blomstre fra juli til oktober, tit er det først helt slut når den første frost kommer.
Den er som alle andre stauder, det vil sige den visner væk i vintertiden og kommer igen til foråret. Det er en staude der ikke kræver meget og trives fint i min tørre sandejord og gerne i fuld sol. Den kommer hurtigt op i en højde på omkring de 2 meter.
Min oplevelse er også, at havens små insekter heriblandt bierne er ret glad for den.
Dansknavn: Spiræa (birkebladet)
Latinsknavn: Spiraea betulifolia ‘Thor’
Beskrivelse:
Denne spiræa type bliver omkring 60 cm høj og er velegnet til at bruge som en lille hæk eller som bunddække. Den blomstre i forårs månederne med små skærme af hvide blomster og har birkeformet blade, senere i efteråret står den med de smukkest brændte farver.
Det er en sund plante, den er fuldt hårdfør og tåler ligesom Surbær vind og er ikke specielt krævende i forhold til jorden.
Dansknavn: Paradis æble
Latinsknavn: Malus sargentii
Beskrivelse:
Selvom busken er meget Almindelig brugt i flere sammenhænge, har den stadigvæk mange gode værdier som godt kan tåle at blive nævnt en ekstra gang. Den er i udspring dejlig frisk forårsgrøn og blomstre overdådigt med hvide blomster, som bierne er meget glade for. Senere kommer den med postkasse røde små bær, som fuglene er meget glade for og til modsætning for de tidligere nævnte buske, har denne gule høst farver. Generelt gør fuglene meget brug af denne busk da den er tæt og fungere gerne, som skjul for fuglene.
Oftest bruges busken som mellemled i læhegn, men i min have bruger jeg den, som bunddække i et bed der også huser en birk. Den kan nemt komme op på de 2,5 meter, men er meget taknemlig og kan fint beskæres uden problemer.
Dansknavn: Japansk elefantgræs
Latinsknavn: Miscanthus sinensis ‘Nishidake Göteborg’
Beskrivelse:
Ligesom staudesolsikken, har prydgræsserne generelt også vundet en stor plads i mit gartner hjerte. De er langsom starter i foråret, men i takt med at varmen kommer begynder de for alvor også med at vokse. Denne sort bliver i min have lige omkring de 2,15 meter med blomsteraksene, som kommer i august måned. Det er en relativ stor plante der med sine overhængende blade, kræver plads, så den rigtig kan komme til sit rette.
Det er en plante der skaber meget liv til haven, specielt her i efteråret, hvor vinden på vores egne begynder at tage til, så blomsteraksene danser i vinden. Som det ses på billedet har jeg plantet den sammen med staudesolsikken, som giver et godt sammen spil til hinanden.
Læg en kommentar