Jeg har endnu ikke haft en sæson, hvor jeg ikke får en åbenbaring omkring nogle plantearter eller “bare” nye sorter. I denne sæson er jeg helt klart blevet lamslået over valmuer, deres frodighed både i blomst, men også dens dekorative frøstand.
Jeg er helt solgt og er allerede på “jagt” efter nye sorter, både staude valmuerne, men også de 1 -årige valmuer. Nogle vil mene det er det rene ukrudt, men det synes jeg bestemt ikke! Og denne holdning er jeg ikke ene om, bierne elsker dem. Og så kan de bruges til flere ting, du for eksempel høste de fineste birkes af de sorter der hedder Papaver somniferum på dansk er det opiumsvalmuerne. Små fine birkes, sorte og lyse alt efter, hvilken blomster farve de har haft. Lige til en lækker tebirkes, som kan nydes på en lille havetur… Tror dog også at man kan bruge andre sorter, dette har jeg bare ingen erfaring med. Man kan også bruge de smukke frøstande i dekorationer eller som mig bare så dem igen.
I år har jeg haft og har stadigvæk fornøjelsen af at have en del i have…
Her er det den smukke ‘Lilac Ponpom’, som bestemt også får en plads i det romantiske Cottage garden bed.
Den næsten sorte med fligede bladkanter, er den sort der hedder ‘Black Swan’, denne kommer også til at være i haven til næste år.
Kridhvid som sne er denne store flydte valmue, sorten er ‘White Cloud’. Den er så smuk og kan sammensættes med alle tænkelige farver.
Normalt er jeg ikke sååå meget til de røde blomster, men denne Papaver laciniatum ‘Crimson feathers’, er da smuk ik? Tror nu alligevel bare den skal over i et andet bed til næste sæson, så lige som alle de andre skal den da også have en plads i haven i det vestjyske.
En anden lidt anderledes sort er Papaver somniferum ‘Flemish Antique’, som chancer fra hvide til rosa og over i en mere dyb rosa. Blomsterne har deres helt egen liv, ligesom man kan se på billedet bliver ikke alle blomster ens, men det er også med til at give lidt variation i bedet.
Papaver somniferum ‘Danish Flag’, er også kommet til haven, dog plejer den at være mere kraftig i de røde farver. Sådan her ser den ud når den er ved at være på det sidste stadie.
Sammen med nogle af de mørk sorter jeg har sået er der også kommet disse her, som er helt mørke og enkelt i blomsterne. Men da jeg ikke har sået nogle der skulle blive således, har jeg desværre ikke navnet på dem. Dette gælder også for denne smukke lilla sag og den næsten tulipan ligne valmue herunder…
Hej Carina.
Tusinde tak fordi jeg måtte kigge forbi din fantastiske blog. Sikke nogle skønne valmuer, jeg var slet ikke klar over at der fandtes så mange forskellige arter. Hvor køber du dem? Sælger du også?
Undskyld min nysgerrighed.
Mv. Havehilsen Ulla
Hej Ulla,
Jeg har erhvervet alle mine fra frø fra mange forskellige steder… Jeg er pt. med i mange forskellige projekter. Så jeg bliver desværre nok ikke klar til at sælge dem i denne sæson. Men er det nogle specielle, du er interesseret i?
Da jeg høster til eget forbrug, så kunne måske godt tage nogle fra til dig. Det er bare ikke alle jeg har fået “kridtet op” og da mange af sorterne er ved at være færdig med at blomstre, kan det være svært at se, hvilken sort der er hvilken sort…
Tak for de rosende ord om bloggen!
Vh Carina
Hvor er det en flot blog du har Carina, jeg har allerede hentet flere gode ideer. 1000 tak for det. De der “flossede ” valmuer er godt nok fantastisk flotte. Vi ses ?
Mvh. Helle
Tak Helle, for de fine ord. Jeg vil bare så gerne dele mine ideer og have med andre, så det varmer mit “grønne” hjerte at du har fundet flere ting du kunne bruge!
Jeg har også opiumsvalmuer og kan sende dig en lille pose frø hvis du er interesseret