Det er ingen hemmelighed at jeg elsker dahlia i alle deres farver og former. Der findes en dahlia til alle haver og bede! Se med her og oplev, hvad dahlia kan og hvordan de fint kan passe ind sammen med andre planter i haven.

Dahliaerne i min have

Dahliaerne i haven har igen stjålet meget opmærksomhed i denne sæson. Jeg har stort set dahlia til at stå i alle mine bede i haven. Hos mig er de delvis delt ind i farver så de kommer til at passe sammen med resten af beplantningen i bedene. Dette synes jeg giver en ro, trods de ofte meget stærke farver. Billederne herunder er fra mit “flamme bed” og det “romantiske bed” i haven.

   

   

Pasning af dahliaerne i haven

Forår

Dahliaerne er i løbet af sæson ikke besværlig at arbejde med og når det så er sagt kommer det nok an på ejeren af haven også… Men her laver jeg ikke noget større problem ud af tingene end det er. Jeg har nogle år tyvstartet mine dahlia i det tidlige forår inde i potter. Men det er nok mest fordi at jeg ikke kan sidde stille længere efter en lang vinterhavepause. Så alt efter, hvordan jeg er sluppet igennem min vinterhi periode fra haven. Vil jeg normalt starte op i marts/april med at tjekke mine dahlia lidt igennem for at se, hvordan de har klaret vinteren i værkstedet. Skulle der være nogle der er smutte i svinget, køber jeg som regel nogle nye ind. Er knoldene tørret meget ind, så behøves det ikke betyde at de ikke dur. Jeg sætter dem altid og så ser jeg, hvad der sker og ofte kommer de. Skulle perioden efter jeg har sæt mine dahliaer vise sig at være tør, kan jeg godt finde på at vande dem. Det skal så sige at jeg har en sivslange til at ligge i alle mine store bede. Så det er den der gør arbejdet.

  Hvis vinteren har været hård ved mig…

Sommer

Så begynder det hele at være arbejdet vær! Den ene dahlia stråler om kap med den anden i haven. Og husk at nyd dem og tage en buket ind og brug dem også som en værtinde gave. Jeg binder stort set aldrig mine dahlia op fra starten af. Heller ikke selvom vi er på de vestjyske kanter. Det er først når jeg kan se at de bliver for tunge eller blæsten begynder at tynge i dem, at jeg skrider til handling.  Og langt hen af vej går det alt sammen, skulle der knække nogle så lever jeg også med det… Man skal huske at vælge sine kampe med omhu, dette gælder også i haven. Og det er særligt en sætningen, jeg har lært mig selv at bruge i haven over de sidste år.

   

Efterår/vinter

Når efteråret begynder at ramme i haven, hvor mine dahlia indimellem bliver hårdt ramt af vestenvinden. Begynder jeg allerede at planlægge arbejdet med at grave mine knolde op.  Jeg har eksempelvis lige gravet ca. 50 knolde op fra hele mit flammebed. Det var de 2 dages frost der tog delvis levet af en del af dahliaerne. Det er kun den øverligere del af planten, der i første omgang har det hårdt når frosten rammer. Knolden kan normalvis godt klar et par nætter ved frysepunktet. Men så heller ikke meget mere. Og det er her hele arbejdet med dahlia kan synes noget besværligt.

Jeg graver alle op og opbevar dem i plastkasser i vores værksted, som er let opvarmet. Jeg sørger for at få så meget jord af, som muligt. Men jeg skyller dem ikke. Hos mig overvintre de ikke bedre ved at jeg skyller dem. Jeg ligger ALTID et skilt ved mine dahlia, så jeg ved, hvilken sort/farve det er der ligger i kassen for tro mig, man kan ikke huske det når man når til foråret! Her taler jeg desværre af erfaring…

Dahlia i krukker

Normalt har jeg ikke haft dahlia i krukker, men i år havde jeg så mange dahliaknolde i overskud at jeg var nød til at prøve det. Da jeg ikke dur til at smide planter ud. Og jeg imponeret over resultatet! Dog var jeg nød til at lave noget opbinding til dem. Men det er ikke sidste gang jeg har begivet mig ud i at ligge dem i krukker. Og det passer perfekt nu her, hvor de skal op kan jeg prøve af med at ligger forårsløg i krukker, det har jeg nemlig hellere ikke tidligere gjort. Men det er et helt andet kapital, som i nok skal høre mere til.

     Dahliaerne har stået på vores terrasse, hvor vi har kunnet nyde dem i fulde drag