Køkkenhaven

Hjem/Køkkenhaven

Køkkenhaven

Påskeferien har også budt på arbejde med køkkenhaven, der er kommet frø i jorden til radiser og majroe, diverse bønner er sat til forspiring, kartoflerne er sat og der er kommet nye jordbærplanter til, da vi sidste år oplevede at de gamle jordbær ikke gav et særligt stort udbytte. Jeg har også besluttet mig for at forsøge med blåbær igen, dem har vi tidligere haft i haven, dog uden særligt meget held. Og når vi er ved det skulle der jo også lige lidt nyt ind i haven, så haven kommer også til at rumme Mini Kiwi, som stadigvæk er en relativ ny plante i de danske haver. Håber jeg kan høste mange lækre råvarer direkte fra haven, så der er billeder til jer derude og måske inspiration til næste års køkkenhave... De sorter jeg har valgt er; Blåbær: (disse sorter er amerikanske blåbær) Vaccinium corymbosum 'Blue Crop', Vaccinium corymbosum 'Patriot', Vaccinium corybosum 'Goldtraube' Mini Kiwi: Actinidia deliciosa 'Jenny' Jordbær: Fragaria 'Korona', Fragaria 'Ostara' Kartofler: 'Ditta', 'Raja' og 'Sofia' Stangbønner: 'Blue Lake White Seeded', 'Carminat' og 'Neckargold' og 'Blauhilde', som i øvrigt var et impuls køb fra påskens besøg i Økologiens have i Odder. Soyabønner: 'Fiskeby V' Snitbønner: 'Merveille de Piemonte' [...]

Køkkenhaven

Hvad skal du have i køkkenhaven i år? Der findes så mange lækker grøntsager, der vil være en fryd for øjet og give en unik oplevelse ved sommerbordet! - Og så er det ikke engang særligt besværligt at opnå... Lige nu bugner diverse frømærker med lækkerier, man ikke kan sige NEJ til, mange af de grønsager man kan købe som frø, er ikke tilgængelige i supermarkederne sommer over. Jeg kan kun sige jeg glæder mig! Og jeg er heldigvis i gang med at tegne et nyt areal, som skal udlægges til 'spiselig' have. Jeg skal nok ligge et billede op af tegningen når jeg lige har et overblik på projektet. I år skal der igen spræl over min køkkenhave og med det mener jeg farver... Skal man nøjes med orange gulerødder og røde rødbeder, når der er så mange andre sorter at byde på... Jeg skal i hvert tilfælde ikke! Min køkken kommer selvfølgelig også til at indeholde de mere traditionelle sorter, men se nu her, hvem vil ikke gerne lave en sommersalat med denne lækker variant som på billedet her, det er rødbeden 'Chioggia' - smuk ik'?

Det lykkes…

Efter at være kommet mig over mosegrisen, er det jo godt at man kan få andre gode oplevelser i haven! For første gang i efteråret, satte jeg i min køkkenhave små fed af hvidløg og jeg kom faktisk lidt sent ud af start hullerne. Men det er dejligt at se at den milde vinter nok har hjulpet mig lidt på rette vej alligevel... Der er i hvert fald kommet godt gang i mine fed. De hvidløg jeg købte i efteråret er dansk dyrket fra Faxe, købt ved Hvidløg & Vin. Sorterne jeg har prøvet mig an med er Vigor, Therador og Germidour. Alle sorterne er der på nuværende tidspunkt godt gang i.