Havesæson 2015

Hjem/Havesæson 2015

Cottage garden

Tidligere på sæsonen var jeg i gang med at lave mit store romantiske bed, hvor der skal være et hav af blomster i rosa, viollette og hvide nuancer! Det var også her jeg satte Lathyrus eller Ærteblomster for første gang og med stor glæde. Bedet kom også til at rumme flere andre planter, som jeg har sået fra frø, som kornblomster, valmuer og gulerodsblomst.    Her er det den pink Lathyrus 'Mammoth Rose Pink', som blomster flittigt, et perfekt valg på vejen til en frodig "Cottage garden" have. I bedet står også den smukke mørke 'Spencer Midnight', som jeg finder helt magisk vidunderlig!     Den står side om side med de lige så smukke kornblomst 'Black Boy', 'Pink Ball' og 'Snowman'     Valmuer har også vundet mit hjerte i denne sæson og noget siger mig de er kommet for at blive! Her ses 'Black Paeony', som er fyldt og den lidt mere enkelte med flæset kanter er 'Black Swan'. Et fint modspil til de mørkefarver er 'White Cloud', som er helt hvid og flydt, samt den rosa 'Flemish Antique'. Dertil har jeg også sat 'Lilac Pompom', som bliver sart lilla/rosa og fyldt... Desværre blomster de ikke i nu, men... men... [...]

Crazy about seeds…

Hold op, hvor jeg glæder mig til den nye havesæson... Derfor har jeg også lige fundet mit "frølager" frem, for lige at få et lille overblik over, hvad jeg har og hvad jeg absolut ikke kan undvære og der er altid noget man ikke kan leve uden - har jeg ret? Jeg har da også lige bestilt den første omgang frø fra www.albinusfro.dk, men første omgang af frø nåede ikke at blive leveret før jeg havde fortrudt at jeg ikke bestilte nogle flere frø, så på den igen og nu er begge bestillinger vel ankommet, så nu kan jeg få startet op. Men mon ikke der kan nå, at komme flere frø til i nu... Da jeg har SÅ meget på tapetet i denne sæson er jeg nød til, at lave et skema på, hvad jeg skal så og hvornår, ellers smutter der bare noget i svinget og det går jo ikke. Men jeg kan da godt tyvstarte lidt med hornvioler, knoldet løvehale, kæmpe verbena, Akeleje og måske artiskokker, plejer dog at vente til februar måned... Men har virkeligt svært ved, at sidde stille lige nu, men det tror jeg I kender... God spirelyst til jer derude!

Havekalender 2015…

Jeg begynder inde længe, at rette 2015 kalenderen til med havemesser, besøgshaver, åbne haver for det kommende år. Det kan være forskellige arrangementer, hvor der er mulighed for at få en god haveoplevelse, som er i Danmark eller i udlandet. Så kender du til et arrangement eller holder du noget selv noget og gerne vil lave lidt reklame for det, vil jeg gerne ligge det i min kalender på min blog. Er det et arrangement du selv holder må du godt knytte et par ord til og evt. et par billeder. Skriv til mig på bloggen under dette opslag, så kigger jeg med glæde på dine indlæg... Steder jeg besøgte i 2014, måske skal du af sted i den kommende havesæson?   Billeder fra Tante Grøn have i maj måned   Forårs besøg ved Økologiens Have i Odder. Regnvejrsdag ved Staudefeen på Fyn. Dette er blot et lille udpluk af mine besøg i 2014 og jeg er sikker på der kommer mange flere til i 2015.[/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]