Anvendt Økologi i haven

Når man taler om anvendt økologi, tænker jeg på et system, der har sine grundlæggende rødder i naturen. Jeg opfatter det sådan, at man anvender det, naturen allerede har givet os, hvortil man også genanvender andre ressourcer. Her tænker jeg på skrald, haveaffald såsom grene, afklippet græs osv.  På den måde bidrager og bibeholder man andre organismer i haven.  Det vil sige, for at opnå en økologisk have, er det ikke alene nok at holde op med at sprøjte og bruge kunstgødning, det er også nødvendigt at kigge på de ydre omgivelser i haven, altså alle organismer. Man kan måske sige, det der er kommet af naturen, skal også blive i naturen.

Vil man skabe en økologisk have, må man kigge på det naturen har skabt. Dette kunne være en af vores flotte bøgeskove, hvor planter og dyr smelter sammen og bliver hinandens livsnerve. Falder meget af planterne fra giver det ringe livsmuligheder for dyrene i skoven.  Det er ikke kun smådyr men også fuglelivet, insekter og svampe.

En begyndelse på vej mod den økologiske have, betyder altså at, man tænker over ens plantevalg i haven. Der skal være omgivelser i haven til dyrelivet. Dette kunne være i form af buske, træer, græsplæne, hæk og stauder gerne både 1-årige, 2-årige og flere årige. Dertil er det også vigtigt, at man skaber haven med planter, der blomstrer stort set året rundt, så der bl.a. er noget for insektliv i haven. De store træer og tætte buske er fulgene rigtig glade for og kan man bevare fuglene i haven, har man også en flittig hjælper mod skadedyrene.

De små ting tæller også i det store helhedsbillede, jeg tror man nogle gange skal huske at fortælle vores kunder på planteskolerne rundt omkring i landet, at det er ok at have en del af haven, hvor man ikke behøves at være så kritisk. Der må gerne ligge bladrester (evt. fra efteråret), grene osv. Da det er med til at skabe mangfoldighed i haven, altså liv og ikke mindst gemme steder for fuglene, pindsvinene osv. Der er mange nyttige organismer i haven, der er afhængig af, alt det vi lynhurtigt fjerner, når der skal ordnes have.

Jeg tror ikke, der er mange der ved, hvor meget godt det gør, at jorden er dækket af et naturligt bunddække. Dette kunne være af bunddækkeplanter, som geranium, Alchemilla mollis eller bare et naturligt dække af blade, der skal ikke så meget til. I vinterperioden hjælper et fornuftig bunddække også mod frosten. Ligeledes holder beplantning eller blade også på fugten i jorden og forsyner jorden med næringssalte til planterne.  Ved meget blæst forhindrer det også jorden i at fyge, hvilket er meget relevant for de kunder jeg til daglig rådgiver. Og så er det jo også meget smukkere med et naturligt bunddække af jorden i stedet for fx granitskaver.

Et alternativ til et bunddække med planter kunne også være flis (træ og bark), hvilket kan skabe liv for mindre insekter og svampe, man skal dog kunne acceptere, at planterne i en given periode vil mistrives på grund af mangel på N (kvælstof). Dette rettes der overtid op på, når omsætning af flisen kommer i gang.

Kend din jord

Man kan mange steder i planteskolerne rundt omkring i landet få analyseret sin jord. De fleste kunder køber en samlet pakke med redskaber til at tage jordprøven med, hvor man så herefter sender jordprøven ind til analysen. Når jordprøven er taget, er det vigtigt at grave flere forskellige steder i haven, også selvom det er det samme bed.  Der skal tages lidt jord fra 10 forskellige steder.

Efter analysen modtager man et brev (se eks.), hvor man kan se de forskellige målte tal. Fra nogle analyseinstitutter medfølger der også en handlingsplan, som retningslinje til at få balance i jorden i forhold til, hvad den skal bruges til. Det vil også være muligt, at tage brevet med ud i planteskolen, hvor man så kan få snakket om, hvad der skal ske.

I standardanalysen gives der ofte svar på, hvor meget gødning der allerede findes i jorden og om der er mangler. Analysen siger også noget om, hvilken surhedsgrad jorden har og dermed også om der er næringsstoffer tilgængelig for planterne.

De næringsstoffer der måles for er: fosfor (P), kalium (K) og magnesium (mg), dertil kommer surhedsgraden. Man måler ikke på kvælstoffet i jorden, da den vil varierer for meget alt afhængig af, hvornår på året man tager prøven.

Man kan også bestille en udvidet jordanalyse, hvor der også måles på mikronæringsstoffer i jorden. Denne type kan være en individuel analyse og giver svar på, hvilke specielle næringsstoffer der evt. helt mangler i jorden og i hvilken grad det skal tilføres.

Jeg mener det er meget vigtigt, at vi som fagfolk vurderer kunders behov for en jordbundsanalyse.  Selvfølgelig skal kunden informeres om muligheden for en jordbundsanalyse. Da det ofte kan give svaret på mistrivsel hos planterne ligesom vi går til lægen og får taget en blodprøve, hvis vi er dårlige.

Jordens teori

Førne er den naturlige del af havens planterrester, såsom visne blade, afklip fra græs, grannåle og grene. Alle disse rester danner det øverste lag på jorden og nedbrydes herefter ganske langsomt af jordens organismer.

Jordens organismer har stor betydning for jordbundens egenskaber, udseende og udvikling. Størstedelen af det levende organiske stof, udgøres af mikroorganismer. Mikroorganismer består bl.a. bakterier, svampe og protozoer (encellede organismer)og findes i store mængder i jorden. Bakterierne i jorden er fødekilde for protozoer, orme og insekter. De er meget vigtige i forhold til naturens kredsløb, da de nedbryder affaldsstoffer og organisk materiale fra både planterne og dyrene og herved frigives grundstoffer, som kulstof, kvælstof, fosfor og svovl, som så igen kan bruges til opbygning af nye organismer.

Humus består af dødt organisk materiale under nedbrydning. Ofte karakteriseres humus som organiske forbindelser, der er nedbrudt i et sådant omfang, at deres oprindelige natur ikke mere kan erkendes. Dette er for så vidt korrekt, men man kan måske også godt sige at det kun er den halve sandhed.

Da humus ikke kan opfattes som simple restprodukter fra det organiske materiale, der tilføres jorden. Der er snarere tale om nye stoffer dannet ud fra organisk materiale i form af tilførte plante- og dyrerester, planters rodslim, nedbryderorganismers enzymer og slim-/sekret-udskillelser og diverse stoffer opstået ved forskellige mellemprodukters reaktioner med hinanden.

Humus’ sammensætning varierer alt efter udgangsmateriale, involverede nedbryderorganismer og nedbrydningsstade.

Hvad betyder Ph og Rt for jorden? (grundlæggende)

Ud fra en pH/Rt måling, kan vi aflæse vigtige ting omkring tilstanden i jorden.  Dette kan være om jorden er basisk/neutral/sur.  pH og Rt siger også noget om de næringsstoffer, der er tilgængelige i jorden, altså det der er til rådighed for planter, som de skal leve af.

Skalaen for pH går fra 1- 14. Når man måler pH´en måler man, hvor mange fri H+ ioner, der er i jorden.

Den forskellen der er på pH og Rt, er den væske jorden opslæmmeres i, når der skal foretages målinger.

Når man måler pH opslæmmeres jorden i demineraliseret vand. Dette er en nem metode, at bruge, hvor måling tager udgangspunkt i de H+ ioner, der alene er i jorden.  Der kan dog forekomme udsving af resultat, alt afhængig af, hvornår på året prøven tages, da indholdet af CO₂ og næringssalte vil variere. pH er en her og nu tilstand i jorden. Denne prøve er typisk taget i foråret, hvor CO₂ niveauet i jorden er højst.

pH = pH (H₂O)

Ved en måling af reaktionstal (Rt) opslæmmeres jorden i en svag saltopløsning af CaCl₂. Den opløsning der bruges er en 0,01 M CaCl₂, hvilket svarer overens med en ionestyrke. Der frigives ved denne metode dog lidt for mange H+ ioner, hvilket resulterer i at den målte jord ligger 0,5 lavere end som den reelt er i jorden. Derfor tillægger man 0,5 til det målte resultat. Dog giver denne metode et mere nøjagtig billede, på grund af der frigives H+ ioner fra ler partiklerne og humusmaterialet når det opslæmmeres i CaCl₂. Denne metode er heller ikke så årstidsbestemt. Det vil dog være en fordel i vintersæsonen, da man så kan planlægge næste sæsons kalk/gødningsplaner.

Rt = Ph (CaCl₂) + 0,5

Forsuring af jorden (grundlæggende)

Når en jord er meget sur skyldes det, at der er for mange H+ ioner i jorden.  H+ ioner, som har sat sig omkring ler partiklerne i jorden. Når dette sker, kan alle de positive nærings-ioner ikke binde sig til ler partiklerne, og bliver derfor udvasket til grundvandet.

Det der er med til at gøre jorden sur, er mikroorganismerne livsaktivitet, planternes egne rødder, brug af evt. surt virkende kvælstofgødninger, samt den nedbør vi får, som dog kun er let forsuring. Dertil kommer selvfølgelig også den jord type vi opererer på, nogen er mere sur end andre.

Det der sker når rødderne ånder i jorden er, at der dannes brintioner.  Dette opstår ved, at rødderne frigiver CO₂ som indgår i en forbindelse med vand, hvorpå kulsyre dannes, som herefter spaltes ud i brintioner H⁺ og i bicarbonationer (HCO₃^–). For at bringe jordens pH-værdi tilbage til det normale igen(neutrale niveau på ca. 6,7-7,4) må man fjerne overskuddet af H⁺-ionerne i jorden. Dette kan man gøre ved, at kalke jorden. Ved en sådan proces sker der det at Calcium-ionerne (Ca⁺⁺) i kalk går ind og fjerner H⁺-ionerne fra ler partiklerne, og bagefter danner H⁺-ionerne forbindelse med carbonat-ionerne(CO₃^—), og danner stoffet hydrogen karbonat (HCO₃). HCO₃ er opløseligt i vand, og bliver derfor udvasket i grundvandet. Når overskuddet af H⁺-ionerne er væk i jorden, er det plads til at de positive nærings-ioner, hvilket medfører, at jordens pH-værdi, vil stige igen. Den kemiske formel for dette er:

Ca⁺⁺ + 2 H⁺ + 2 CO₃^– à Ca (HCO₃)₂

Oversigt over, hvilke næringsstoffer der er tilgængelig ved forskellige pH værdier.

pH ´s betydning for succes i haven

For at vi som gartner, kan rådgive vores kunder til succes i haven. Er det vigtigt at have viden omkring jorden såvel som planterne og deres kundskab. Da nogle planter ynder en mere kalkholdig jord, hvor andre vil trives i en sur jord.

Hvis man skal nævne et eksempel på en jord, hvor det er vigtigt at holde øje med pH niveauet, kan det både være det oplagte, hvor en kunde vil anlægge et bed med Rhododendron. Altså en plante der kræver en sur jord, for at trives optimalt. Hvis ikke rhododendronen kommer til at stå i sur jord, vil den mistrives, dermed ikke sagt at den vil dø, men vil vokse meget langsomt og dermed også have problemer med at sætte blomster knopper.

Men det kan også være en kunde, der kommer med noget af deres frugtudbytte. Hvor æblerne er blevet brune inden i. Dette kan blandt andet skyldes mangel på kalk og magnesium.  Da cellevæggene i frugtkødet ikke kan holde sig og derfor bliver brune.

Men ser man på pH’en i en økologisk have, vil man ikke opleve at handelsgødninger forsurer jorden mere end husdyrgødning, og det medfører, at man i en økologisk have tærer mindre på jordens kalk.

Jorden forsures også naturligt af andre faktorer i forbindelse med beplantning af haver, og det gælder også de økologiske haver. Tilførsel af kvælstofgødning, jordbehandling og nedbrydning af planterester er med til at sænke pH (reaktionstallet) i jorden.

Naturlige processer som nedfald af atmosfærisk kvælstof, mikrobakteriel aktivitet og planterødder kan yderligere bidrager til et lavere pH, der kan give misvækst pga. aluminiumsforgiftning og manglende tilgængelighed af essentielle næringsstoffer. Når man tildeler kalk til sin jord, øges jordens pH, så den bliver mindre sur, og man undgår denne misvækst. Jeg tror dog ikke problemet er så stort i mindre private økologiske haver.

Forbedring af jorden

Tidligere var det meget normalt, at man havde en kompost, men som årene er gået er det blevet umoderne, at have kompost i sin have. Dette sker over en årrække, hvor kunstgødning vinder mere og mere indpas. Vi vender os til, ”bare” at smide ud og ikke tænke konsekvenserne igennem af vores handlinger.

Men i takt med, at problemerne med affald stiger støt, kommer der også mere forurening og vores energiforbrug blæser ligeledes derud af. Der er inden for de senere år blevet sat undersøgelser i gang for at finde en bæredygtig løsning på mange af vores menneskeskabte miljøproblemer.

Og man er på mange måder begyndt, at søge tilbage i vores rødder, for at løse de nuværende problemer.  Her tænker jeg ikke kun på kompost, men at man i det hele taget tænker over, hvad man spiser, smører på kroppen osv.

Inden for de seneste 5-8 år, er det at dyrke have blevet meget moderne igen. Der er igen kommet fokus på, hvad vi gør og hvordan vi gør det i haven. Hvilket man også ser på DR’s Bonderøven. Men som oftest går ting hånd i hånd, så med fokus på denne vinkel, kommer sidegevindsten. Vi begynder igen, at dyrke komposten, som løser store miljøproblemer.

Der er forskellige måder, man kan forbedre sin jord på og herved tilføre den næring til planterne som de har behov for.

Oversigt af forskellige gødningstyper

Den organiske gødning – fra lort til lækker have…

Der er en række fordele ved, at benytte organiske materiale. Udover at tilføre næringsstoffer til jorden forbedrer man den også ved at skabe mad til regnorme og mikroorganisme. Ved at man skaber dette liv i jorden opnår man samtidigt, at jorden bliver mere porøs og let i strukturen. Dette er med til, at skabe bedre vækstbetingelser for planterne i jorden. Man vil især se en forbedring på lerjord eller sandede jordtyper, på lerjorden skaber man en bedre struktur i jorden og på den sandede jord, hjælper man jorden med at bedre at kunne tilbageholde vand og dermed også næringsstoffer.

Snakker man om økologisk køkkenhave, er det helt afgørende, at man arbejder sædskifte ind i sin køkkenhave, så der er blomsterende planter ind imellem grøntsagerne, for at tiltrække insekter og holde det fri for skadedyr.

Eksempler på gode planter kunne være; honningurt, tagetes eller rødkløver.

Man kan også i denne sammenhæng, opdrage kunderne til at få et afslappet forhold til haveaffald i haven. Der må gerne ligge blade og grene, da de også langsomt bliver nedbrudt og forbedrer jorden.