Sidste weekend holdt jeg åben have for sidste gang i denne sæson. Det har været 2 rigtig gode søndage, med fint besøg. Havde du ikke mulighed for at ligge vejen forbi, så se med her…

Åben have sommer 2018

Jeg valgt i år at holde åben 2 søndage. En først i juli og igen i slutningen af august. Begge dage var haven fint besøgt. De besøgene var i alle aldre lige fra børn der var med på en søndagstur til den ældre generation, som var forbi haven og nød en kop kaffe på turen.

   

Hvorfor åben have?

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg vil eller gider at holde åben have… og ja, svaret er faktisk ganske enkelt. Jeg vil gerne snakke og formidle have interessen med andre såvel som videregive til andre.  De gæster jeg har haft på besøg, er forskellig steder i deres live og derfor også i deres “haveliv”. Så det er vidt forskellige snakke man får med de gæster der denne gang har fundet vej til min have.

Dog vil jeg også sige, at det kræver en del at åbne sin have op for fremmede gæster… Der altid en vis bunke frygt og frustrationer forbundet med det… Er der nok at se på? Og ser det så okay ud, det der er at se på? Og dette tror jeg aldrig forsvinder herhjemme ved mig og måske er det også i orden til i vis grad.

Hvad snakkede folk om?

Bed, som skaber haverum

Der var flere der var særligt begejstret for at se, et ikke bare stort staudebed med et miks af græsser, dahlia og naturligvis stauder, men særligt fordi bedet ligger centralt i have så man kan gå rundt om bedet.  Det giver noget helt særligt til haven, at man kan nyde bedet fra flere sidder af. Bede som der er trukket væk fra kanter og skel, giver også automatisk et rum i haven. Hvilket gør at haven bliver mere en opdagelse at gå ud i, da man ikke kan overskue det hele på engang.

 

Stativer

Både mine hjemmelavede træstativer og mine nye jernstativer blev der spurgt ind til. Og jeg er også selv ret glade for dem og arbejder også på at integrer flere i haven.

 

Åben have i 2019

Normalt springer jeg et år over i forhold til at holde åben have. Hvilket betyder at jeg til næste år ikke, som udgangspunkt holder åben have. Det er dog muligt at forespørge, hvis man som gruppe eller haveselskab kunne have lyst til at komme forbi haven.

Ellers er den lukket ned for besøgene for at arbejde videre med projekter i haven, så der igen vil kunne være noget at opleve i haven til 2020…